- Startside >
- Lekeplassutstyr >
- Tjenester og sikkerhet >
- Materialspesifikasjoner >
- FREEGAME ballbinger
Materialespecifikationer for FREEGAME
FREEGAME er et multisportsystem fra KOMPAN, designet på grundlag af en række særlige specifikationer for at opfylde kravene til fremtidige multisportsystemer verden over.
Nøgleordene er:
• Materialer i topkvalitet
• Uovertruffen funktionalitet
• Unik finish
• Slidstærk konstruktion
Materialevalg og produktionsteknologi
Valget af materialer til de enkelte komponenter i systemet er baseret på et sæt regler, der omfatter følgende:
1. Mekaniske krav, f.eks. slidstyrke, elasticitet, slagfasthed og modstandsdygtighed over for slitage.
2. Fysiske krav, f.eks. modstandsdygtighed over for klimapåvirkninger (fugt, råd, ozon, UV-stråling, tæring, temperaturudsving) samt farve- og fremstillingsmæssige krav.
3. Miljømæssige krav, f.eks. genanvendelighed – hvilket betyder, at delene ikke indeholder kritiske materialer, f.eks. UV-stabilisatorer baseret på tungmetaller, og PVC.
4. Visuelle krav, f.eks. overfladestruktur, glansgrad, lavest mulig grad af solblegning, mindst mulig farveændring som følge af slitage (gennemfarvede materialer) og dermed mindre vedligeholdelse.
5. Høj grad af hensyntagen til brugerne med hensyn til elasticitet og overfladestruktur, varmeledning, kantrundinger osv.
KOMPANs produktudviklingsstrategi er ikke underlagt krav om anvendelse af eget produktionsapparat. Det betyder, at vi har frie hænder til at anvende den sidste nye fremstillingsteknologi.
Metal/plastic – komponenter og materialer
Stængerne er fremstillet af varmgalvaniseret stål med en diameter på 101, 90 og 76 mm (tykkelse på 3 til 3,65 mm), hvilket gør det indhegnede område særdeles slidstærkt og ensartet. Stængerne boltes fast i en stang eller fundamentblokke.
Tværstængerne er fremstillet af varmgalvaniseret stål med en diameter på 48 x 2,3 mm. De gør banen robust og stabil, og forstærkes af flere ankre og tværstivere øverst i buerne.
Målene er fremstillet af varmgalvaniseret stål.
Basketballkurvene er fremstillet af varmgalvaniseret stål.
Nettene er fremstillet af PA.
Panelerne er fremstillet af 19 mm tykke UV-stabiliserede og gennemfarvede plader af polyætylen med struktur på begge sider og med afrundede kanter.
De to multifunktionelle stolper boltes fast udenfor legeområdet. De bruges med et net, der kan opsættes i fire forskellige højder (tennis, badminton, volleyball). Opspændingsmekanismen til nettet er sikret mod hærværk.
Fundamentet – Alle metalstolper monteres i betonblokke, der måler 400 x 400 x 600 mm.
Generelt – Alle kontaktpunkter metal-mod-metal er afdæmpet med støjreducerende og vibrationsreducerende samlinger af neopren. Åbninger i de tværgående søjler, placeret med jævne mellemrum, tillader overfladevandet at løbe af på grund af banens hældning. Stolpernes tæthed gør banen ekstra slidstærk. De påsvejsede støttebøjler gør det muligt for de fleksible polyætylenpaneler at bevæge sig, så rammen absorberer alle stød, uden at strukturen vibrerer.
Træ – Komponenter og materialer
Stængerne er fremstillet af metalbelagt, pulverlakeret stål med dimensioner på 100 x 50 x 3 mm, hvilket gør det indhegnede område slidstærkt og ensartet. Stængerne boltes fast i en stang eller fundamentblokke.
Metalrammerne på 50 x 40 x 2 mm gør banen robust, og er forstærket med lodret afstivning.
Metalrammens primære funktion er at tage imod og absorbere de stød, der overføres af det indlagte træ, f.eks. når en fodbold rammer væggen.
Metalrammer på 3 m x 2 m (100 x 50 x 3 mm).
Basketballkurv af metal (100 x 50 x 3 mm).
Basketballpladerne er fremstillet af krydsfinér beklædt med glasfiber.
Metalpropper (4 mm tykke) øverst på alle stænger.
Gelænderne er fremstillet af tropisk hårdttræ fra kontrollerede og certificerede skove, 30 x 120 mm.
Gelænderne fungerer både som siddepladser og beskyttelse. De er fastgjort til den øverste tværbjælke på metalrammen. Proppen er svejset fast på alle stængerne, og beskytter og skjuler samlingerne mellem de enkelte dele af gelænderet.
Træpanelerne er fremstillet af trykimprægneret fyrretræ, klasse IV, og indbygget i metalrammen, som de overfører stødene til.
Malingsarbejdet gennemføres i fire trin:
1. Sandblæsning: Trykblæsning med metalpartikler for at opnå ganske små uregelmæssigheder i overfladen, hvilket sikrer en bedre vedhæftning af den efterfølgende maling.
2. Metalbelægning: Tryksprøjtning med zink til en tykkelse på 60-80 mikrometer (dvs. et lag, der er 2-3 gange tykkere end normal varmgalvanisering). Slibning med sandpapir og blæsning.
3. Polyesterpudring: Tykkelse på 140-160 mikrometer.
4. Ovnhærdning: 220°C.
Alle træprodukter har en blåmalet (RAL 5010), termolakeret metalstruktur.
Når behandlingen er gennemført, har strukturen et beskyttelseslag på 200-240 mikrometer, der er garanteret til at holde i 10 år.
De to multifunktionelle stolper boltes fast udenfor legeområdet. De bruges med et net, der kan opsættes i fire forskellige højder (tennis, badminton, volleyball).
Opspændingsmekanismen er monteret på nettet.
Bagsiden af målene (3 x 2 m) er indbygget i buerne og er fremstillet til brug med net af polyætylen (45 x 45 mm net), fastgjort til rammen med svejsede ringe. En vandret bjælke, der er fastgjort til stolperne og fastboltet til jorden i midten, giver støtte i den nederste del.
Målåbningen har fire påsvejsede barrierer (mod knallertkørsel). Én af barriererne kan fjernes ifm. vedligeholdelse og for at skabe nem adgang til banen.
Fundamenter – Alle metalstænger er monteret i betonblokke på 400 x 400 x 600 mm.
Det syntetiske græs påføres sand, 25-30 kg/m2. Det fastgøres ved samlingerne mellem græsbanerne og fastholdes i kanterne af de tværgående gribemekanismer på rammen.
Hvide markeringer, f.eks. mållinier, midter- og straffeområder, eller basketball- eller tennismarkeringer påføres i henhold til producentens anbefalinger. I alle tilfælde gør græslaget med sand det muligt for både basketballbolde og tennisbolde at springe korrekt tilbage.


