CO2-berregninger – grønnere legepladser
CO2-berregninger - grønnere legepladser
Grønnere legepladser er et udtryk for, at vi gennem vores mange initiativer fokuserer på at anvende materialer med minimal påvirkning af miljøet og omdanne det, der engang blev betragtet som affald, til byggestenene for latter og læring for børn og barnlige sjæle.
Genanvendelse af råmaterialer er en vigtig del af grønne legepladser, da hovedparten af vores samlede CO2-udledning stammer fra de materialer, som vi bruger i produkterne. Derfor er KOMPAN altid på udkig efter måder at reducere vores miljøaftryk på, og med genanvendelse af materialer fra forbruger affald kan man i forhold til brugen af nye ikke genanvendte råmaterialer sænke CO2-udledningen betydeligt.
CO2-beregninger er en objektiv måde at vurdere grønnere legepladser på, da man kan sammenligne ens produkter ud fra et CO2-aftryk. Derfor er der på alle KOMPANs produkter lavet en beregning af produktets CO2-aftryk, der giver et fuldstændigt billede af den CO2-udledning, der genereres under fremstillingen af hvert produkt. CO2-aftrykket på grønnere legepladser lavet af genanvendt materiale er markant lavere end legepladser, hvor der udelukkende er brugt nye råmaterialer. Vi oplyser også om genanvendelses % for hvert produkt, så det er let at se og sammenligne hvor meget genanvendt materiale der er anvendt i produkterne.
Uafhængig tredjepart – anerkendte beregningsmetoder
For at få et billede af samlede CO2-aftryk på det enkelte produkt skal der tages mange forskellige faktorer med i CO2-beregningerne. Til vores beregninger bruger vi EPD (Enviromental Product Declarations), der er en anerkendt miljøvaredeklaration, der udregner materialernes påvirkning af miljøet, der gør det muligt at sammenligne med andre konkurrerende produkter. EPD er baseret på en livscyklusvurdering af produkter i forhold til produktion, anvendelse og bortskaffelse, og EPD bruges til at træffe mere miljøbevidste materialevalg, og få præcis data på genanvendelse, energiforbrug m.m. KOMPAN har valgt at bruge Bureau Veritas som uafhængig part til at verificere vores EPD og beregningsmetoder.
Greenhouse Gas (GHG) protokollen
Det er ikke kun produkternes CO2-aftryk, at KOMPAN kortlægger. KOMPAN har valgt Greenhouse Gas (GHG) protokollen til at kortlægge virksomhedens indflydelse på den globale opvarmning. GHG-protokollen hjælper organisationer med at fokusere deres indsats på de områder, hvor de kan reducere deres CO2-aftryk mest muligt. Protokollen opdeler udledningerne i tre "scopes":
Scope 1 :De direkte udledninger fra kilder, der ejes eller kontrolleres af virksomheden, såsom brændstoffer, der anvendes i virksomhedens biler eller ovne.
Scope 2 : De indirekte udledninger fra produktionen af den energi, der leveres udefra, såsom elektricitet eller varme, som virksomheden køber og bruger.
Scope 3:Alle øvrige indirekte udledninger, der forekommer i virksomhedens værdikæde, herunder både opstrøms og nedstrøms udledninger. Det kan omfatte alt fra produktion af indkøbte materialer (genanvendte materialer og råmaterialer) over transport (logistik) til bortskaffelse af affald, ansattes transportaktivitet og brug af solgte produkter og serviceydelser.
GHG-protokollen er en del af KOMPANs bæredygtighedsrapportering.