KOMPAN Play Institute | Forskningsartikel

En tjekliste for inkluderende legepladser

en gruppe børn, der leger på en legeplads.

Leg for alle: Tjekliste for inkluderende legepladser

Tjeklisten for inkluderende legepladser trækker på ovennævnte evidensbaserede forskning og mange års forskning fra KOMPAN Play Institute, som tester og udvikler legepladsudstyr i samarbejde med børn. Tjeklisten hænger desuden sammen med vores forskningsartikel, Play for All (2020), og præsenterer tre centrale begreber, som man kan tage udgangspunkt i, når man designer virkelig inkluderende legepladser. Alle elementer i tjeklisten er videnskabelige, observations- og erfaringsbaserede og går hånd i hånd med principperne for universelt legepladsdesign:

  • Kan brugerne komme rundt på legepladsen?

  • Kan brugerne opholde sig på legepladsen?

  • Kan brugerne lege på legepladsen?

Download tjekliste

Sådan designer du inkluderende legepladser med en forskningsbaseret tjekliste

Legepladser giver børn mulighed for at udforske, have det sjovt og udvikle vigtige fysiske og sociale færdigheder. For børn med handicap eller særlige behov kan traditionelle legepladser udgøre betydelige barrierer for deltagelse og fornøjelse. Det er her, inkluderende legepladser baseret på universelle designprincipper kommer ind i billedet. På baggrund af mange års forskning har vi samlet resultaterne i form af et tjeklisteværktøj, der kan guide dig, når du designer inkluderende legepladser og vælger legeredskaber for at skabe rum, hvor alle har lyst til at lege sammen.

At designe en vellykket inkluderende legeplads kræver indsigt baseret på brugere, forskning og principper for universelt legepladsdesign. En tjekliste for inkluderende legepladser er målrettet til at designe legepladser til børn med alle evner og inkluderer overvejelser som tilgængelighed, inklusion og brugervenlighed.

KOMPAN Play Institute foretog i 2018 en undersøgelse i Danmark blandt 54 familier med handicap. Undersøgelsen viser, at mange familier med handicap sjældent bruger den legeplads, der ligger tættest på deres hjem. I undersøgelsen svarede 57 % af børnene i kørestol, at de sjældent eller aldrig besøger deres nærmeste legeplads, og 47 % svarede, at de kommer der mindre end én gang om måneden. Det er et ret begrænset antal brugere i forhold til tilgængeligheden og brugervenligheden af den nærmeste legeplads. Mens 71 % af kørestolsbrugerne fandt deres nærmeste legeplads utilgængelig, fandt 93 % af kørestolsbrugerne, at brugervenligheden på deres nærmeste legeplads var under middel.

Familierne svarede, at deres yndlingsaktiviteter var legepladsklassikere som rutsjebaner, gynger, klatrestativer og almindeligt legepladsudstyr. 67 % af familierne med børn med handicap vurderede, at rutsjebaner og gynger var deres yndlingsaktiviteter, og de angav ikke, at de foretrak unikke løsninger eller specialdesign. Den bedste del af legepladsen, når man ser bort fra redskaberne, er, at den har en adgangsvenlig overflade. Tilgængelighed til selve legepladsen og legeredskaberne er altafgørende. Når familierne blev spurgt, sagde de også, at det er vigtigt med variation i legeredskaberne, så alle i familien kan lege med. Inkluderende legepladser for hele familien er efterspurgte, og behovet for at øge hyppigheden af brugen af lokale legepladser er tydeligt (Jespersen, 2018)*1

Hvorfor bør legepladser være inkluderende?

Alle børn skal have adgang til leg. Derfor er en inkluderende legeplads designet til at rumme børn med alle evner, også dem med fysiske, sensoriske eller kognitive handicap. Disse legepladser har udstyr og aktiviteter, der er tilgængelige, inkluderende og brugbare for alle børn, uanset deres evner.

Vi giver dig her endnu et par grunde til, at inkluderende legepladser er vigtige:

1. Legeløsninger for alle gør det muligt for børn med alle evner at interagere, hvilket mindsker ensomhed og fremmer interaktioner. Det kan være med til at fremme fysisk sundhed og trivsel for alle børn.

2. Når børn med forskellige evner leger sammen, nyder de hinandens selskab og begynder at kende og holde af mennesker, der er anderledes end dem selv, hvilket fremmer empati, forståelse, accept og mangfoldighed.

3. Inkluderende legepladser giver børn mulighed for at interagere med og lære af andre med andre evner, legeadfærd eller behov end dem selv.

Hvad mener vi med inkluderende legepladser?

At være inkluderende handler om at anerkende, at vi alle er forskellige. Alle kan ikke gøre alt, men alle kan gøre noget - og alle har begrænsninger. Men man bør være i stand til at deltage i det offentlige rum sammen uanset niveau. Inkluderende og universelt design handler om at have udstyr, løsninger og legepladsdesign, der gør det muligt for alle at få adgang til og bruge udstyret.

Siden UNESCO's Salamanca-erklæring og handlingsramme for specialundervisning (1996)*2 har ordet "inkluderende" erstattet ordet "integrerende" i planlægningen af samfundets indsats for mennesker med og uden handicap. Når man skal forklare definitionen "inkluderende", er hvert af de følgende begreber, som også er afbildet i figur 1, en god måde at få indsigt i begrebet.

Eksklusion adskiller sig mellem, det der er tilgængeligt for alle, og som betragtes som værende inden for normen (folk i cirklen), og det, der er tilgængeligt for alle, der ikke opfattes som værende inden for normen (folk uden for cirklen).

Segregation opstår, når folk, der opfattes som værende inden for normen, har adgang til faciliteter, og dem, der ikke opfattes som værende inden for normen, har adgang til andre faciliteter i to separate cirkler uden interaktion.

Integration opstår, når man har en cirkel med alle samlet ét sted, men hvor alle inden for normen har adgang til faciliteter, og de, der ikke opfattes som inden for normen, er i samme cirkel, men de faciliteter, de har adgang til, er indhegnet, hvilket begrænser interaktionen.

Inklusion anerkender, at vi alle er forskellige. Vi er alle sammen om det - inden for samme cirkel kan de samme faciliteter bruges af alle mennesker på forskellige måder.

Inkluderende legepladser er afgørende for at skabe et mere inkluderende og imødekommende samfund. De inkluderende legepladser kan være med til at skabe en bedre fremtid for alle børn ved at fremme social inklusion, fysisk aktivitet, empati, tilgængelighed og legepladsudstyr, der kan bruges og leges på.
Tilgængelighed
Kan jeg komme derhen?
Inklusion
Kan jeg blive?
Brugervenlighed
Kan jeg lege?

Evidensbaseret udstyr til inkluderende design

I de senere år er der dukket mere videnskabelig og evidensbaseret forskning op med anbefalinger til design af inkluderende legepladser. Ved at kigge nærmere på undersøgelserne, scoping reviews (Brown et al., 2021)*3 og KOMPANs forskning, er der mindst syv initiativer, der er nyttige, når man planlægger legepladsdesign og udstyr til inkluderende legepladser:

1. Legepladsredskaber, der kan tilgås selvstændigt og med minimalt forflytningsarbejde

I første omgang er det vigtigt at sikre, at legepladsredskaber kan tilgås selvstændigt og med minimalt forflytningsarbejde. Det er ofte en fordel for dem, der har adgangsproblemer som fysiske begrænsninger eller bevægelsesbegrænsninger. Her kan der eksempelvis være tale om legeredskaber, der er tilgængelige for kørestolsbrugere.

2. Tilpassede legeredskaber

Tilpassede legeredskaber som ramper, universielle karruseller og hævede sandkasser er også en hjælp for folk med fysiske begrænsninger. En hævet sandkasse gør det muligt for kørestolsbrugere at lege uden at forlade kørestolen, da kørestolen kan placeres under den hævede sandkasse.

3. Intuitive og brugervenlige legeredskaber

Få integreret legeredskaber, der er lette at betjene, f.eks. store vippedyr. Snurreredskaber i jordhøjde og legehuse er også eksempler på intuitive legeredskaber.

4. Legeredskaber, der har plads til hjælpere

Det kan være nyttigt med rummelige legeredskaber, der kan rumme hjælpere og omsorgspersoner, f.eks. dobbeltrutsjebaner og stier, der giver mulighed for at vende, passere og lege sammen. Legeredskaber med stor kapacitet, som store platformsvipper, store snurreredskaber og store gynger, understøtter inklusion og opfordrer børn til at lege sammen. Det er vigtigt, at klatreområder har rigeligt med plads i højden og til siderne for at sikre adgang og anvendelighed.

5. Individuelle legeelementer til at udgå overstimulering

Fysisk aktivitet har tendens til at være hovedfokus, når man planlægger inkluderende legepladser, men det er vigtigt at inkorporere individuelle legekomponenter, som kan hjælpe nogle børn med at trække sig tilbage fra overstimulering. Individuelle legepaneler og huler er perfekte til at trække sig tilbage fra den fysiske legeaktivitet.

6. Forskellige typer af sansebaserede legekomponenter

Forskellige sansebaserede legekomponenter som musikpaneler, strukturer og funktionaliteter, lydpaneler og udstyr med visuel effekt kan også anbefales til inkluderende legepladser.

7. Skiltning og andre elementer til rumlig orientering, kommunikation og vejledning i brug af udstyr

Til sidst er det nyttigt at indbygge skiltning og andre visuelle elementer til rumlig orientering og kommunikation på den overordnede legeplads. Anvisninger til brug af redskaber er ikke kun nyttige for børn med forskellige kognitive, sociale, følelsesmæssige, sensoriske eller fysiske handicap, men også for deres familier.

Udgangspunktet for at designe inkluderende legepladser bør være (1)tilgængelighed, (2) inklusion og (3) brugervenlighed med udgangspunkt i de tre følgende spørgsmål: Kan jeg komme derhen? Kan jeg blive? Kan jeg lege? (2019)*4

Hvordan sikrer man, at legepladsen faktisk er inkluderende?

Som ovenstående forskning antyder, er tilgængelighed blevet almen viden, f.eks. Playgrounds with Disabilities Act ADA (2001)*5. Med nyere forskning fra Everyone Can Play, New South Wales Guideline (2019)*4 og den canadiske publikation Creating Inclusive Playgrounds (2022)*6, er inklusion også godt på vej. Derfor er det svært at finde vejledning, når det handler om brugervenlighed og om at opnå spændingen ved den faktiske legeoplevelse: og det er det, tjeklisten for inkluderende legepladser handler om.

Denne artikel opsummerer webinaret "En tjekliste for design af succesfulde inkluderende legepladser". Du kan lære mere om emnet ved at downloade webinaroptagelsen.

Forskning

References

  1. Jespersen, J. F. (2018), Equity in Play: Survey on playground use in children with disabilities [White Paper]. Tilgængelig på https://www.kompan.com/da/dk/viden/kompan-play-institute/play-resources/equality-in-play-survey-on-playground-use-in-children-with-disabilities

  2. UNESCO, The Salamanca Statement and Framework for Action on Special Needs Education, (1994) Paris: UNESCO. https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000098427

  3. Brown, D. M. Y., Ross, T. J., Leo, J., Buliung, R., Shirazipour, C. H., Latimer-Cheung, A. E., & Arbour-Nicitopoulos, K. P. (2021). A Scoping Review of Evidence-Informed Recommendations for Designing Inclusive Playgrounds. Frontiers in Rehabilitation Sciences, 2. https://doi.org/10.3389/fresc.2021.664595

  4. Everyone Can Play: The New South Wales Guideline to Create Inclusive Playgrounds (2019). Tilgængelig på planning.nsw.gov.au/policy-and-legislation/open-space-and-parklands/everyone-can-play-in-nsw

  5. Americans with Disabilities Act ADA (2001).

  6. Ross, T., Abour-Nicitopoulos, K., Kanics, I.M, and Leo, J. (2022). "Creating Inclusive Playgrounds: A Playbook of Considerations and Strategies." Holland Bloorview Kids Rehabilitation Hospital. Tilgængelig på www.hollandbloorview.ca/playgroundsplaybook

  7. Jespersen, J. F. (2020), Play for All: Universal Design for Inclusive Playgrounds [White Paper] Tilgængelig på https://www.kompan.com/da/dk/viden/kompan-play-institute/play-resources/leg-for-alle

Artikel af

Jeanette Fich Jespersen

Leder af Kompan Play Institute

Som leder af KOMPAN Play Institute har Jeanette over 20 års erfaring med at forske i, udvikle og fremme leg på legepladser. Jeanette har deltaget i flere internationale konferencer og videnskabelige og organisatoriske bestyrelser om børnevenlig byplanlægning. Jeanette har skrevet og været medforfatter på adskillige white papers og artikler om inkluderende og universelt legedesign og børns udvikling.

jeanette fich jespersen from kompan play institute

Har du spørgsmål om, hvordan man designer en inkluderende legeplads?

Udfyld venligst dine kontaktoplysninger, så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt.